Zoo 
torsdag, juli 6, 2006 - Oplevelser
Min kæreste og jeg blev enige om, at dagen i dag var perfekt til en tur i Zoo (København). Vejreret var jo pragtfuldt, masser af sol og varme...

På vej derind snakkede vi om, om vi skulle flotte os og købe et årskort - det blev først afgjort da vi kom frem... Vi valgte årskortet ud fra den betragtning, at det var tjent hjem på 3 og et halvt besøg. Vi ville i hvert fald gerne der ind denne sommer, næste sommer, samt forbi Odense Zoo, som kortet også giver dagang til, så det var 3 gange. Det kunne også være sjovt nok at komme forbi på andre årstider, og tager vi på besøg til vinter, så er kortet tjent hjem. Desuden giver det adgang eller rabat til flere andre steder vi har snakket om at besøge.

Som sagt, vejeret var skønt, og dyrene rimelig veloplagte på trods af varmen.



Nogle dog mere end andre, selvom løver lever naturligt hvor det er varmt, så kan man jo godt nøjes med at kikke dovent ud på os besøgende...



Præriehundene var dog meget aktive og utrolige søde.



Tropehuset med de mange fugle i de mest utrolige flotte farver er klart et must, men husk ørepropper !
Der skulle også være et dovendyr i Tropehuset, men indtil nu er det ikke lykkedes os at se det.



Tilgengæld er der et væld af flotte sommerfugle, der alle er veldig fotogene, men noget rastløse, så de kan være svære at få på tæt hold.



Udenfor syntes tigerne også at det var for varmt, så de svalede sig med en dukkert. Det var faktisk rigtig sjovt, for da vi kom til dem, var der kun en i vandet, og en anden på vej i vandet. Den prøvede med at stikke poten i vandet først, og den så nærmest ud som et kat, der ikke bryder sig om at blive våd. Til sidst tog den dog springet helt ud i vandet.



De fleste dyrebørn er nu søde, selv de store af slagsen....



Vi kom til bjørnemor, da det var ammetid for de 'små'. Det var sjovt at se, at den nærmest hold de små på plads med armene, så de ikke faldt ned af dens mave.



De fleste flamingoer havde det også varmt, og soppede rundt ude i søen.



Kenguroen her morede mig... Da jeg så den sidde sådan kunne jeg næste høre den sige : 'lad mig nu se, har jeg husket det hele, penge, nøgler, kørekort....'



Ok, selvom det var varmt, så havde vi håbet på lidt liv i de to pungdjævle, men nej. Vi var heldig overhovedet at få øje på den ene sovende godt gemt af vejen. Den anden opgav vi at finde.

Alt i alt en rigtig god tur, men trætheden melder sig efter timevis af traven, samt de mange indtryk.

Zoo's hjemmeside
Flere billeder

1 kommentar ( 195 visninger )   |  permalink   |  relateret link


Forrige